Hvem har ansvar for skure og carporte, og hvilke overtrædelser kan bestyrelsen gribe ind over for? ABF’s medlemsrådgivning sætter fokus på sekundær bebyggelse.
Forår er den tid på året, hvor det hos mange andelshavere begynder at krible i fingrene for at komme ud og i gang med udendørssysler. Det kan derfor være fristende at kaste sig over de mindre bebyggelser som fx carporte og skure.
Inden I går i gang med malerpensler eller brækjern, er det en god idé at tjekke op på både vedligeholdelsespligt og ikke mindst foreningens vedtægter, så andelshavere ikke kommer til at overtræde reglerne, fortæller jurist i ABF’s medlemsrådgivning, Karima Kahouadji:
− Det afhænger af foreningens vedtægter, hvem der har vedligeholdelsespligten for skur og carport. Har foreningen ABF’s standardvedtægter, følger det af § 9, at udgangspunktet er, at foreningen har vedligeholdelsespligten for skure og carporte, jf. § 9, stk. 5. Skure og carporte anses som en del af foreningens bygninger eller fællesanlæg – også selvom de er knyttet til en konkret bolig, forklarer hun og uddyber:
− Har andelshaveren derimod selv finansieret og opført et skur eller en carport, eller har andelshaveren overtaget en tidligere andelshavers individuelle forandringer, vil vedligeholdelsespligten som udgangspunkt påhvile andelshaveren, jf. § 9, stk. 4.
Hold igen med brækjernet
Mange foreninger har vedtaget ABF’s standardvedtægter, og i de tilfælde skal andelshavere rundt om bestyrelsen, hvis man ønsker at gå i krig med renovering eller ændringer af sekundær bebyggelse. Det gælder selvfølgelig også, hvis man ønsker helt at nedlægge fx et skur eller carport, forklarer Karima Kahouadji:
− Da skure og carporte typisk tilhører foreningen, kan en andelshaver ikke nedlægge, ændre eller fjerne dem. En sådan beslutning vil normalt kræve bestyrelsens godkendelse.
Nu hænder det jo, at andelshavere bliver lidt ivrige og måske ikke får læst op på vedtægterne, inden de griber fat i en ny spændende farve eller svinger kobenet. I disse tilfælde, skal andelshaver hurtigst muligt reparere ødelæggelserne:
− Hvis en andelshaver groft forsømmer sin vedligeholdelsespligt, og forsømmelsen kan føre til skader på ejendommen eller fællesanlæg, kan foreningen gribe ind efter § 9, stk. 6, i ABF’s standardvedtægter, forklarer ABF’s jurist og fortsætter:
− Det kan indebære, at andelshaveren modtager et skriftligt påbud om udbedring, får en frist til at bringe forholdet i orden og i sidste ende risikerer, at arbejdet udføres for egen regning eller – i alvorlige tilfælde – at brugsretten bringes til ophør. Hvis adgang ikke gives frivilligt, kan foreningen i sidste instans få hjælp via fogedretten.
Grønt tag og lyserøde vægge
Et er direkte skader. Noget andet er en ny og sprudlende forårsfarve eller måske et grønt sedumtag i stedet for kedeligt tagpap på skuret. Idérigdommen kan være eksplosiv, når først forårets stråler rammer udearealerne, men her skal andelshavere lige stoppe op, fortæller Karima Kahouadji:
− Ændringer i farver, materialer eller udformning – fx at male skuret lyserødt – vil ofte påvirke ejendommens samlede udtryk og kræver derfor som udgangspunkt bestyrelsens godkendelse. Ændringer foretaget uden tilladelse kan medføre krav om, at forholdet føres tilbage til det oprindelige.
Hvis der sidder bestyrelsesmedlemmer derude, som er i tvivl om, hvad der er op og ned i vedtægterne slutter Karima Kahouadji med en opfordring til både nye og mere erfarne bestyrelsesmedlemmer:
− I løbet af året tilbyder ABF en lang række fysiske og digitale kurser og webinarer, hvor vi sætter fokus på bestyrelsesarbejdet og foreningens vedtægter. Jeg opfordrer bestyrelsesmedlemmer til at tjekke vores hjemmeside og de mange aktiviteter. Jeg kan fx anbefale vores fysiske kursus ”Vedtægterne i praksis”, og så er der kurserne ”Ny i bestyrelsen” og Grundlæggende bestyrelsesarbejde”, hvor vi også runder rettigheder og pligter i foreningen.
